0 I Frokost/ Ikke kategoriseret

Hvis du er hvad du spiser // Lækker weekend makrel!

Super nem frokost til weekenden er et hit – og herhjemme står den ofte på noget med fisk, fordi det er lækkert, sundt og nemt. Røget fisk eller dåsefisk tager lige præcis kun den tid, som det tager dig, at få det fri af pakken, før det er klart.

Her blevet det en røget makrel, der fik hovedrollen, sammen med en grov salat og en palæo bolle. Du kan selvfølgelig også bruge almindelig rugbrød, som jeg lige ville give en tur på panden eller risteren, så det er lunt og sprødt.

Opskrift

2 personer

  • 1 lille røgt makrel – ca 200g
  • 2 skiver palæobrød, rugbrød eller en lille palæobolle
  • 200g spidskål – eller grønkål
  • 50g spinat eller andet salat
  • 100g cherry tomater
  • 2 forårsløg
  • 2×1 spsk god mayonnaise
  • 2 skiver citron

Dressing

  • 1 spsk friskpresset citronsaft
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 tsk honning
  • 1 spsk æbleeddike
  • 2 tsk stræk sennep
  • salt og peber

Start med at blande dressingen godt sammen. Snit spidskålen fint og kram dressingen om kålen, så den begynder at falde lidt sammen. Du kan også bruge fintsnittet grønkål, nu det er ved at komme frem. Vend spinat i, eventuelt lige hakket groft, halveret cherry tomater og fintsnittet forårsløg.

Del makrellen i to ved siden af den og lad den falde i to halve selv. Fjern nu benet i midten og de små som måtte sidde ned langs siden. Del den i fileter og kom den oven på salaten. Kom en smule mayonnaise på, grogt peber og citron og server med brød ti.

Læs flere indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar